Gellerup

VIADEM

 

Gellerup ligger i den vestlige del af Aarhus og er et boligområde bestående af to områder; Gellerup og Toveshøj.

 

I de to områder er der ca. 6920 beboere af forskellig herkomst.

Som frivillig i Gellerup kan man være med i en masse spændende aktiviteter, her er tre eksempler:

 

Lektiecafé er et forum hvor du som frivillig vil lære hvordan man ’giver’ lektiehjælpen til de børn, unge og voksne der benytter sig af lektiecaféen. Idet ligger der som frivillig et udviklingsarbejde i, at finde ud af, hvad der virker ift. lektiehjælp og du vil kunne dele dine erfaringer med andre frivillige. Du vil få kontakt og relationer med beboerne og som frivillig vil du være med til at flytte børnene og gøre en forskel.

Den største lektiecafé i Gellerup hedder ’Lektiehjælpen Tusindfryd’ og er åben mandag – torsdag kl. 15.30-17.30.

Madklubben er en madklub for børn i alderen 10-14 år som skaber hyggelige oplevelser, hvor børnene kan være i centrum. Som frivillig kan du være med til at lære børnene at lave sund og god mad fra bunden samt lave anderledes og varieret mad. Du vil få relationer med børnene og få afprøvet dine pædagogiske evner og ligeledes få et stort ansvar i forhold til planlægning af aktiviteter og temaer for madklubben.

Madklubben ligger i beboerhuset ’Laden’ og er åben mandag og tirsdag kl. 16-19.

 

Fritidspatruljen er et forum for unge i Gellerup som laver aktiviteter med børn. Som frivillig får du mulighed for at lave projektarbejde og samarbejde med andre, heriblandt de unge instruktører fra Gellerup. Du vil kunne udvikle aktiviteter og komme med faglige inputs samt være med til at finde en ramme for aktiviteterne og ungdomsinstruktørerne. Som frivillig vil du få relationer til børnene og de lokale unge og være med til at gøre en forskel.

Fritidspatruljen vil foregå udendørs fra marts til oktober og indendørs fra oktober til marts. Der er to timers aktiviteter kl. 17-19 tre gange om ugen.

 

 

Samlingspunktet for nogle af de mange aktivitetstilbud i Gellerup foregår i Foreningernes Hus på adressen Gudrunsvej 10a, 8220 Brabrand.

 

 

Læs mere om Foreningernes Hus, og hvad der ellers rør sig i Gellerup her: www.gellerup.nu

Send os gerne en mail på viademgellerup@gmail.com, hvis du vil høre mere eller er interesseret i at blive frivillig i Gellerup, eller udfyld kontaktformularen i fanen til venstre, så hører du fra os.

 

I samarbejde med